DOXBIO ON DEMAND

DOXBIO på en ny måde

Når vi går i biografen, gør vi det som regel, fordi vi har lyst til at dele vores filmoplevelse med andre. Det er nemt at se film hjemmefra fra sofaen eller computeren, men det sjovere at gå i biografen. Dette efterår lancerer vi et nyt initiativ, der gør det både nemmere og endnu sjovere at se dokumentarfilm i biografen. DOXBIO ON DEMAND, kalder vi det med undertitlen ”biografen er din”.

I ved, hvad ”video on demand” er, nu får I også ”biograf on demand”. Vi har udviklet et system, hvor du nu selv kan vælge den film, du vil se og hvornår du vil se den – i biografen. Systemet gør det muligt at oprette egne biografvisninger og nemt at invitere venner og andre, du deler interesse med.

For at styrke fællesskabsoplevelsen omkring visningerne har vi gjort det muligt at tilvælge og oprette eventindhold. Det vil ofte være muligt at få besøg af instruktøren eller en medvirkende. Eller vi har lavet aftale om muligt tilvalg af forfriskninger. Man kan også selv tilbyde noget indhold i form af et oplæg om filmens emne noget mere fantasifuldt.

Vi har premiere på DOXBIO ON DEMAND samtidig med to film; A MODERN MAN og HOBBY HORSE REVOLUTION den 4. oktober. Læs mere om filmene under fanebladet “film”. Det er også muligt at booke visninger af mange af de DOXBIO-film, som ikke længere går i biografen. Så var du ikke lige first-mover, har du nu mulighed for at få en biografoplevelse med de dokumentarfilm, du missede i første omgang.

Dette er blot et varsel om, hvad der kommer – vi er først klar den 4. oktober.
Vi håber, I vil tage godt imod og glæder os til at se, hvad I finder på!

Katrina Schelin
Distributionschef, DOXBIO

DOXBIO sker med støtte fra bl.a.
enda