Den Unge Zlatan
1. juni 2016

Gennem sjældne optagelser følger vi den unge spillers vej fra ghettoen til superstjerne på den internationale fodboldhimmel. Filmen er med helt tæt på i de afgørende år fra hans debut hos Malmö FF i 1999 gennem de konfliktfulde år hos Ajax Amsterdam, og op til hans endelige gennembrud hos Juventus i 2005.

DEN UNGE ZLATAN er historien om et ungt talent, der lever under konstant pres; fra holdspillere, der synes, han kun spiller for sig selv, til managers som sender ham på bænken, og fra hans far, der fortæller sin 18-årige søn, at “Du er ingenting. Du er intet, hvis ikke du lykkes internationalt”.

Fordi instruktørerne havde adgang til Zlatan, inden han blev en legende, giver filmen det nok mest ærlige glimt af, hvem den meget gådefulde fodboldstjerne er som menneske – bag den mur af privathed, han efterfølgende har bygget op omkring sig.

Titel: Den unge Zlatan
Instruktører: Fredrik Gertten, Magnus Gertten
Producent: WG Film og Auto Images
Land: Sverige
Længde: 1 time og 40 min.
Sprog: Svensk med danske undertekster
Om instruktøren(-erne)
Magnus Gertten og Fredrik Gertten (født Sverige, )

Magnus og Fredrik Gertten er brødre og har samarbejdet om både instruktion og produktion af filmen. Bag sig har de tilsammen ikke mindre end 30 dokumentarfilm heriblandt Magnus’ dokumentarfilm-hit BJÖRN AFZELIUS: TUSEN BITAR og Fredriks BANANAS!.

instruktørstill_Zlatan
DOXBIO Live
enda