Sange Fra Skoven
30. april 2014

En episk fortælling om et exceptionelt liv mellem gigantiske træer og høje skyskrabere.

Som ung mand i USA hører Louis Sarno et stykke musik, han ikke kan glemme. Han opsporer de mystiske lyde og finder dem hos Bayaka pygmæerne i de centralafrikanske regnskove. Her tænker han at blive for evigt og slår sig ned.

Her 25 år senere er Louis en fuldt integreret del af pygmæsamfundets samlere og jægere dybt inde i regnskoven, hvor han har en søn – den nu 13-årige Samedi med en Bayaka-pygmæ.  Som spæd var Samedi meget syg og Louis lovede ham, at han ville tage ham med til sin gamle verden, hvis han overlevede. Denne tid er nu kommet.

Sammen drager de til New York City, hvor Louis bl.a. genser sin gamle ven Jim Jarmusch. Samedi falder overraskende nemt til i denne nye underlige verden uden at kunne ét ord engelsk. Det er sværere for Louis.

Historien udspiller sig smukt i kontrasterne mellem den afrikanske jungle og den amerikanske storby, mens båndet vokser mellem far og søn.

 

Instruktør: Michael Obert
Producent: Tondowski Film
Land: Tyskland 2013
Længde: 96 minutter
Sprog: Engelsk og Yaka. Danske undertekster.

 

Om instruktøren(-erne)
Michael Obert (født Tyskland, 1966)

Michael Obert  er en prisvindende tysk forfatter og journalist, der har rejst i verdens mest afsides egne. Han blev kendt i den brede befolkning for sin bog Regenzauber om sin 7 måneders rejse fra Niger-flodens udspring til dets delta og sammenlignes ofte med forfattere som Bruce Chatwin og Jon Krakauer. Sange fra skoven er Oberts første film.

© Instruktørportræt: Tondowski Film
Michael_Obert
enda