VENUS – Let´s talk about sex
8. marts 2017

En oprigtig og poetisk fortælling om unge kvinders seksualitet

Mere end 100 unge kvinder dukker op, da filmens to instruktører søger medvirkende til en “erotisk film på kvinders præmisser”. Over de kommende måneder fortæller kvinderne om deres seksuelle oplevelser og fantasier til filmkameraet. Efterhånden som tiden går og historierne bliver flere, begynder en ramme langsomt at tage form, og instruktørerne indser, at de uden at vide det, allerede er i fuld gang med optagelserne til deres film. En ærlig, oprigtig og sårbar fortælling om kvindernes forhold til sex, om lysten, ulysten, fantasierne, følelserne, opdagelserne og alt det, vi aldrig taler om.

VENUS – Let’s talk about sex fik sin verdenspremiere i november 2016 på dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam.

Instruktører: Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen
Producent: House of Real
Land: Danmark
Længde: 1 time og 30 min.
Sprog: Dansk

Om instruktøren(-erne)
Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen (født Danmark, )

Instruktørerne Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen er begge uddannet fra dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole. Mette Carla Albrechtsen med afgangsfilmen XY “Anatomy of A Boy” (2009) og senere fulgte filmene “Vilde piger” (2012) og “Vanilje” (2014). Lea Glob havde afgang i 2011 med “Mødet med min far Kasper Højhat”, som blev nomineret til en Robert.  2014 vandt Lea Glob Nordic Dox prisen for “Olmo and the Seagull” ved CPH:DOX i 2014, hvor hun også modtog Reel Talent prisen.

enda